Vart fjärde danska lantbruk kommer stänga inom fem år, samtidigt som utvecklingen inom den danska livsmedelsindustrin antyder en framtidsbransch. Därför behöver, enligt Jesper Lindgaard Christensen vid Aalborg Universitet i Danmark, de regionala innovationssystemen även omfatta jordbrukssektorn.  

I et tidligere nummer af Grensbrytning (nr. 13, 2009 s.27) peger sekretariatschef for RegLab i Danmark, Bjarne Jensen på et muligt paradigmeskifte i den regionale erhvervspolitik. Pointen er bl.a., at udviklingen uden for de store byer ikke længere er drevet af landbruget, der er andre muligheder for erhvervsudvikling i de tyndt befolkede egne, og derfor skal der måske skiftes fokus og tilgang.
 
Denne korte artikel tager tråden op, idet den diskuterer muligheden for ikke et paradigmeskifte, men derimod en paradigmeudvidelse. Dette skal forstås sådan, at mens der rigtigtnok er behov for at se mere på mulighederne for at stimulere udvikling i andre erhverv end jordbrugserhvervene, så er det vigtigt at bibeholde et fokus på at udvikle jordbrugets potentialer. 
 
På baggrund af et tre-årigt forskningsprojekt (FEAT2015)  hævder artiklen, at disse langt fra er udtømte, og at jordbrugssektoren derfor stadig vil være en væsentlig udviklingsfaktor i flere år frem. Dette til trods for at antallet af virksomheder i erhvervet i lang tid har været nedadgående, og nok stadig vil være det. I en kommentar til en rapport fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, som offentliggøres i slutningen af 2009 nævner cheføkonom i interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, Leif Nielsen, at hvert fjerde danske landbrug  sandsynligvis vil være lukket om 5 år.
Alligevel er der perspektiver for den regionale udvikling i at bibeholde satsningen på en stadig udvikling af sektoren.
 
I debatten om yderområdernes udviklingsmuligheder har der ofte været peget på jordbruget og fødevarer som omdrejningspunkter for udvikling. Selvom fødevareproduktion tilbage i tiden har været relativt

stedbundet, lokal produktion, så er dette mønster nu om dage opløst. Transport af fødevarer står nu for en væsentlig andel af CO2-belastningen og transporteres ofte over ganske store afstande.  Yderligere er rammebetingelserne for produktionen ændret kraftigt. Således gennemgår jordbrugs- og fødevaresektoren i hele Europa i disse år betydelige strukturelle ændringer især på grund af den generelle globalisering, ændret omkostningsstruktur, internationale politiker og reguleringer, klimaforandringer, miljømæssige hensyn, nye markeder, udvidelsen af EU mv.

 
Selv om sektoren traditionelt opfattes som lavteknologisk, der er f.eks lav forsknings- og udviklingsintensitet (men stort forsknings- og udviklingsvolumen!), har den været i stand til at udvikle innovationer i kraft af dels fordelagtige rammebetingelser, dels integration af en bred vifte af forskellige teknologier og innovationer fra andre brancher. Ligeledes har et tæt samarbejde med underleverandører, kunder og ikke mindst de brancherettede forsknings- og udviklingsinstitutioner medvirket til nødvendige vidensinput til innovationsprocesserne.
 
Mange landdistrikter er afhængige af sektoren. Mens højteknologiske sektorer ofte er koncentrerede omkring metropoler, så er JF-sektoren langt mere jævnt fordelt geografisk. Danmark vil i de kommende år udmønte landdistriktsprogrammer og strukturfondsindsats hvor en af målsætningerne er at sikre en fortsat udvikling af jordbrugs- og fødevaresektoren på det regionale niveau.
Ovennævnte analyse fra Fødevareøkonomisk Institut viser imidlertid at virksomhederne i sektoren i udstrakt grad er forgældede. I planteavl og kvægbrug en gennemsnitlig gæld på godt 300.000 kr, mens det hos svineproducenterne er 744.000 kr. En langsigtet

 

profitabel produktion stiller derfor store krav til at den kraftige produktivitetsstigning der er set i sektoren gennem mange år fortsættes. Det stiller igen krav til anvendelse og udvikling af ny teknologi, udvikling af innovation bliver særligt aktuelt, ligesom det har været i andre erhverv.

 
Forskningsprojektet FEAT2015 anvender politikanalyser, fremsynsteknikker og innovationsstudier til at udpege udviklingsdynamikker for sektoren. Her skal kun omtales hvordan projektet har givet en bedre forståelse af innovationsdynamikker i primærsektoren. Der er 

anvendt både kvalitative og kvantitative metoder. Ved brug af standardmetoder for innovationssurveys er det muligt at få indsigt i sektorens innovationsaktivitet og -mønstre.

 
I telefoninterviews med 640 virksomheder viste resultaterne bla., at næsten halvdelen (46%) havde innovation i de foregående 2 år. Innovation er dog her forstået bredere end i lignende undersøgelser i f.eks fremstillingssektoren. Ud over produktinnovation (23 % af virksomhederne i sektoren havde sådanne) er det procesinnovation (også 23 percent) og andre, ikke-specificerede fornyelser af produktionen (24 %). Andre innovationer var f.eks nye markedsføringsmetoder, organisation, salgskanaler, distribution eller andre typer fornyelser.
 
Andelene af innovative virksomheder ligger ved første øjekast under andelene i andre sektorer. Imidlertid er det et væsentligt resultat fra undersøgelserne i projektet, at innovationsprocesser i sektoren i høj grad er karakteriseret ved at være systemiske, forstået
som at de er bundet op på et bredt favnende system af forskning, rådgivning, uddannelse som understøtter processerne. En innovationssystem tilgang er derfor nødvendig for at forstå det fulde innovationsbillede.

 

Med hensyn til at undersøge regionale innovationsmuligheder blev virksomhederne delt op i to hvor én del var den fjerdedel som ligger i tæt geografisk afstand fra en by med mindst 40.000 indbyggere. Det viste sig, at nærhed til byer havde forskellige effekter på sandsynligheden for at virksomheden er innovativ. Virksomheder tæt ved byer er mere tilbøjelige til at introducere process- og produktinnovation. Men andre typer innovation foregår i højere grad i yderområderne.  Yderligere øges sandsynligheden for at disse virksomheder har innovation hvis deres salg går direkte til end-users. For disse områder rejses derfor spørgsmålet om perspektiverne for sektoren ligger i mere ’skæve’ typer innovation end den hidtidige, traditionelle optimering af processerne.

 
Jesper Lindgaard Christensen
Institut for Erhvervsstudier
Aalborg Universitet
Danmark
 
Länk till projektet:

 

Faktaruta:
Forskningsprojektet FEAT2015 er støttet af Direktoratet for Fødevare Erhverv. Se evt.
Her kan også findes en rapport med flere detaljer fra omtalte undersøgelse af 640 virksomheder i erhvervet.
Lämna en kommentar